Montør/Montrice til produktion

Join our talented team
Til vores produktion søger vi en ansvarsbevidst kollega (M/K). Du vil som en del af teamet i vores Produktion udføre forskellige montageopgaver, kontrollere varer til produktion,  udføre samle-testarbejde.

Opgaver

Du hører til i produktionen, hvor du bl.a. i forbindelse med montageopgaver, plukker varer til egne opgaver, udfører samle- og testopgaver, samt indgangskontrollerer indkomne varer iht instruktioner. Opgaverne er mangeartede og kan bestå i montage, lodning, og/eller lim/støbeopgaver(alle med silikone), samt test af færdigvarer iht skriftlig instruktion på dansk.

Faglige kompetencer

Du har gerne kendskab til montagearbejde eller elektromekanisk produktion, montagearbejde eller anden samle- og testarbejde iht tegning eller instruktion. Erfaring med almen lodning af stik og elektronikkomponenter vil være at foretrække, men er ikke et krav. Erfaring med betjening af produktionsydstyr såsom blandemaskine for støb, XYZ Robot eller lignende kunne også være en kompetence, men ikke et krav. Flere års erfaring vægtes mindre end din person og indstilling.

Personlige kompetencer

Du er positiv og mødestabil og hurtigt inde i nye opgaver. Du tager ansvar og arbejder selvstændigt samt selvkritisk med dine opgaver i såvel de travle som mindre travle perioder. Du taler og læser dansk og er i stand til at følge en arbejdsinstruktion. Ren straffeattest.

Vi tilbyder

En alsidig hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og i tæt kontakt med kollegaer inden for produktion, planlægning, kvalitet og forsendelse. Sundhedsordning, pensionsopsparing, flextidsordning og løn ifølge kvalifikationer.

Søg nu

Send din ansøgning og CV til join@tf-technologies.com. Vi afholder samtaler løbende og ansætter når den rigtige kandidat er fundet.

TF-Technologies A/S er en lille elektronikvirksomhed, der udvikler og fremstiller elektronisk udstyr af høj kvalitet til verdens største  producenter af asfaltudlægningsmaskiner. Virksomheden er førende indenfor sit felt og international med kunder i hele verden. Vi er grundlagt 1978, er beliggende naturskønt i Fredensborg i Nordsjælland og har ca 25 ansatte.